LINDESCAPE begår sig i 1. Division A.

Human1SK vender tilbage med nyt hold i 1. Division

Human1SK, der spillede sidste sæson af Elgiganten Ligaen 1. Division med holdet HammusOGmix, vender tilbage under et nyt navn med blandt andre alexsomfan på holdkortet.

Elgiganten Ligaen skydes i gang allerede i morgen, mens der tages hul på 1. Division på tirsdag. I denne anledning ser vi nærmere på LINDESCAPE, som har plads i 1. Division A. 

Det bliver noget af en genforening når Human1SK tager kampen op i 1. Division side om side med hans gamle skolekammerater fra Københavns Privat Gymnasium samt deres gamle coach i form af alexsomfan. 

Thobo, Spuudy, Smokey og jeg har alle gået og spillet sammen på Københavns Privat Gymnasium, hvor alex var vores coach. For to uger siden kontaktede de andre drenge mig og hørte mig om jeg var klar på at spille 2. Division. Jeg synes, det lød både sjovt og fedt med en genforening, og siden jeg havde en plads i 1. Division, sagde jeg, at vi bare kunne spille 1. Division. 

Genforeningen bliver samtidig endeligt for HammusOGmix-holdet, der tiltrak sig en del opmærksomhed ovenpå et lettere overmodigt interview givet af Human1SK forud for sidste sæson. Med udtalelser som “Vi har klart de bedste individuelle spillere” og “Holdene i Elgiganten Ligaen skal frygte os” forudså de fleste en fiasko for mix-holdet, som var nye i 1. Division. 

HammusOGmix fik dog en god sæson, som så dem kæmpe med om oprykning i slutspillet, og selvom det ikke blev til en plads i Elgiganten Ligaen, er Human1SK stadig stolt af den udvikling, der foregik under sæsonen.

Selvom vi måske ikke var det mest stjernespækkede mandskab set ud fra navnene, endte vi faktisk med at spille rigtig god CS sammen, og jeg føler ikke at det bare var ‘løb rundt og skyde’, som egentlig var planen. Vi endte faktisk med at spille reel CS, hvilket jeg er ret stolt af. Vi rykkede os alle sammen utroligt meget som spillere under sæsonen. 

På trods af denne udvikling fortsætter holdet altså ikke, da det faldt fra hinanden efter sæsonen. Der er to gengangere på det nye holdkort, da Smokey også spillede med på HammusOGmix.

Jeg tror, der var enighed om, at vi ikke skulle tage en sæson mere. Kjaerulff havde travlt med arbejde og hako og oller ville heller ikke mere, så det faldt ret hurtigt fra hinanden, så det stod ret klart, at vi ikke skulle spille en sæson mere.

Selvom Human1SK og Smokey har fået tre nye holdkammerat i denne sæson, er målet det samme som sidst nemlig oprykning til Elgiganten Ligaen. Han mener, at det, at de kender hinanden fra tiden på Københavns Privat Gymnasium, giver dem en fordel sammenlignet med de andre hold.

Vi sigter efter at toppe 1. Division og rykke op, men det vil være acceptabelt at ramme slutspillet. Vi har alle en okay erfaring, hvilket gør jeg måler os over de andre hold i ligaen. 

Det at vi alle er venner i virkeligheden giver os også et andet sammenhold, end mange af de andre hold har. Vi kan diskutere uden at tage det personligt, så der er ingen dårlig stemning. Vi er fire unge gutter, som rammer HS med en lidt ældre herre i alexsomfan, som har erfaringen til at guide os rundt på serveren. Det glæder jeg mig til! alex er en sindsyg dygtig spiller, så jeg er sikker på det nok skal gå godt, og jeg ser masser af potentiale i det her lineup.

Det bliver drengenes tidligere coach, alexsomfan, der får den store hat på, når han skal styre mandskabet i retning mod oprykning. I sidste sæson var alexsomfan på slagmarken for kinetic i Elgiganten Ligaen, hvor holdet endte på en syvendeplads og altså missede slutspillet, hvorefter holdet gik i opløsning i start-juni. 

Det nye holdkort spiller under navnet LINDESCAPE, som er et projekt af Human1SK, der huser holdet denne sæson, hvor ingen af spillerne er under kontrakt. Her står spilleren selv ikke for det store, da han først og fremmest er en del af holdets startfemmer.

Jeg holder meget af den danske scene og har altid gerne ville være en del af den. Af den grund har jeg valgt at samarbejde med min far, om at starte LINDESCAPE op. Jeg står som sådan ikke for det, da jeg stadig er en aktiv spiller, som stræber efter at ramme toppen, men jeg hjælper til, når der er brug for det.

LINDESCAPE kan ses i aktion allerede på tirsdag, når 1. Division sparkes i gang kl. 18:00. Her møder de Campus Vejle * Instinct i deres første kamp og skal senere på aftenen stå overfor AaB Akademi i 1. Division A. Kampprogrammet findes her

LINDESCAPE består af:

  • Danmark Human1SK
  • Danmark alexsomfan
  • Danmark Smokey
  • Danmark Spuudy
  • Danmark Thobo

Det fulde overblik over alle hold og kampe kan findes på liga.dust2.dk

#1(Med 0 svar)
30. august 2020 kl. 15:27
Kjaerulff
Gl til de unge og alexsomfar
#2(Med 1 svar)
30. august 2020 kl. 15:52
Streak2k10
Human rydder dem alle, han er den bedste i Dk/Nordic <3
#3(Med 0 svar)
30. august 2020 kl. 16:06
HumanIC
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Claus <3 :P
#4(Med 0 svar)
30. august 2020 kl. 16:15
Hako
Held og lykke boys! Det kan da kun blive nemmere uden JSand ;-))
#5(Med 0 svar)
30. august 2020 kl. 16:52
ramziiN
Held og lykke!!
#6(Med 0 svar)
30. august 2020 kl. 18:02
Altekz
Spuudy*
#7(Med 1 svar)
30. august 2020 kl. 22:53
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg havde virkelig håbet på endnu et bombastisk optaktsinterview - jeg elskede den indstilling de gik ind til sidste sæson med!

Nå ja, man vandt ikke hele skidtet, men som Human1SK selv siger, endte de med at spille god CS og de klarede sig vel også bedre, end alle os, som sad og grinede af udtalelsen, havde regnet med.
#8(Med 0 svar)
30. august 2020 kl. 23:54
HumanIC
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Tak for ordene!
#9(Med 0 svar)
31. august 2020 kl. 02:58
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
Rip fars pung
#10(Med 1 svar)
31. august 2020 kl. 10:46
Lux0
Ustabilt men fair nok XD
#11(Med 0 svar)
31. august 2020 kl. 11:54
exigo
helt varm
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.