Campus Vejle-spiller: "Det bliver personligt"

Taberen af aftenens meget vigtige kamp kommer ikke til at glemme nederlaget lige foreløbig - det skal vinderne nok sørge for.

En plads i Elgiganten Ligaen og håneretten i skolen er på spil, når to Campus Vejle-hold i aften støder sammen i kampen om oprykning fra 1. division.

Vinderen af opgøret er klar til næste sæson i den bedste danske division, hvor der skal prøves kræfter med hold som AGF og Copenhagen Flames.

Den her kamp betyder rigtig meget for både mig selv, men også meget for holdet, da vi spiller om en plads i Elgiganten Ligaen, som er den bedste liga på den danske scene. Hvis vi vinder over Campus Vejle * Instinct, træder vi jo lige pludselig ind i de stores række, hvor alle holdene er enten i top 15 eller i boblerne, fortæller MSN fra Flammen-holdet.

Spillerne på de to hold går på samme skole og mødes derfor jævnligt, så aftenens taber skal nok blive mindet om, at de har tabt.

Kampen bliver selvfølgelig lidt mere personlig, da vi kender hinanden og ser hinanden i skolen til hverdag. Så vi kæmper begge om håneretten, som vi kan udnytte i skolen, når vi ser hinanden.

Selvom MSN har tænkt sig at håne skolekammeraterne, hvis Campus Vejle * Flammen vinder i aften, kommer det dog ikke til at stå på til evig tid.

Man vil selvfølgelig altid lige vise, hvem der bestemmer, når man ser hinanden de første par gange i skolen ved at håne lidt, men efterhånden falder man ned på jorden igen.

De to Campus Vejle-hold mødes klokken 19:00. Du kan se opgøret herunder.

#1(Med 0 svar)
18. november 2020 kl. 17:09
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Klasse-interview, Mike
#2(Med 0 svar)
18. november 2020 kl. 20:05
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
De slår ikke mad0. Jeg ser det bare ikke.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.