Celebrations og Accusata indtager nu førstepladsen i 1. Division A.

Topholdene øger føringen

Dagens spillerunde så to hold lægge sig i føring i de to 1. divisioner.

I dag bød Elgiganten Ligaen på endnu mere interessant Counter-Strike, da blandt andet  holdene fra de to 1. divisioner skulle i ilden.

Forinden dagens mange kampe i 1. division havde Dust2.dk fået en snak med spillere fra to forskellige hold, hvoraf det ene var zhAMEs Madsport Esports.

Det danske mandskab skulle i duel med én af de klare favoritter til at vinde ligaen, Ignite, og her gik det forrygende. Med f1kton i front skød Madsport sig nemlig til en sejr, inden de lidt senere på dagen fulgte trop med yderligere tre point efter at have slået Ølgod Efterskole.

Dust2.dk havde samtidig også fået en snak med SLIZE fra Sørby Esport, og her stemte forventningerne overens med Madsport Esports' i og med, at der skulle to sejre på bordet.

Dagen startede også stærkt ud for SLIZE og co. efter en stærk sejr over FG.Sharkgaming, men her stoppede festen også, da FURY blev for stor en mundfuld i anden kamp, hvor Sørby-mandskabet derfor måtte se sig slået og dermed nøjes med tre point for i dag.

Dust2.dk har endnu en gang fanget SLIZE, som forklarer, hvad der gik galt i dagens andet opgør.

I første kamp kommer vi ud på Train, som vi mere eller mindre føler os komfortable på. Vi følger vores gameplan og har kontrol stort set hele kampen. Næste kamp vælger FURY Inferno, som vi ikke har nået at få praccet. Derfor bliver det en meget rodet kamp, men ikke noget, vi tager så tungt, da vi vidste, det kunne ske. Vi bruger resten af ugen på pracc, så vi har en solid mappool, og derfor ikke ender ud på et map, vi ikke har praccet.

Problemet ligger i, at vi kun havde én uge op til sæsonstart, og kunne derfor ikke nå alle maps. Det gør, at vi var sårbare og havde flere maps, vi ikke nåede at pracce, inklusiv Inferno. Dog har vi fem maps til næste uge, så vi ikke taber på mappool igen. Dust2s veto system belønner hold, der har praccet længe, hvilket er nice, men som desværre koster os nogle point i starten af sæsonen, fortæller SLIZE til Dust2.dk.

Også Sørbys overmænd fra sidste uge, Accusata, havde to opgør på programmet i dag, og her hed modstanderne henholdsvis SoA og STANDARD#.

Her viste Tonnes og co. atter en gang, hvorfor de af mange anses som favoritter til at vinde divisionen og rykke direkte op, da de uden de store problemer overkom begge deres modstandere, hvorfor de også i skrivende stund indtager førerpositionen i 1. division A.

Vi er super tilfredse med dagens resultat. Jeg føler, at brikkerne begynder at falde på plads rent holdmæssigt. Vi får praccet mange timer, og det betyder, at vi føler os sikre på serveren og egentlig kan fokusere hundrede procent på vores eget spil.

Der var helt sikkert en forhåbning om at hive alle seks point hjem, men det betød ikke, at vi gik ind til dagen uforberedt. Vi vidste, at begge hold havde spillere med højt niveau, og at vi derfor skulle være i topform, udtaler Tonnes.

1. Division A - Stilling

1. Division A - Lineups

  • Danmark Accusata (Celebrations, LyMZ, Tonnes, Azioom, zibron)
  • Danmark Ambush Academy (whitestone, T0WWY, R1xN, k1b, bebs)
  • Danmark EF.Wolves (sNEAKY, Vontex, Davud, Lukib0y, benng)
  • Danmark FG.Sharkgaming (LUMSEN, Bear, leakz, Dengzoe, V1kz-)
  • Danmark FURY (zanoj, Vitexx, fuzehh, zeq, zekon)
  • Danmark IDK (Inspire, CONR4D, DemoN, SokS, ckay, HaxzOr, djinnz)
  • Danmark RSE * OnewayEsport (rAckzi, Bjerre, Paxon, Scr0b, Boye)
  • Danmark Spirit of Amiga (OJ, dfect, Sikrow, fuzion, minet)
  • Danmark STANDARD# (LeguliaS, NolderN, GoBjerG, BrianSand, Qazzy)
  • Danmark Sørby Esport (SLIZE, f1skereN, zatty, Nizzen, gudluc4z)

1. Division B - Stilling

1. Division B - Lineups

  • Danmark Agaming (miko, Lazar, Pellyy, zent1c, dinesen)
  • Danmark Campus Vejle * Instinct (Niemann, willy, Andie, mika, ToweR)
  • Danmark forsinket5 (stub-, juuL-, NoisH, neemoN, Oller)
  • Danmark IGNITE (Inzta, Ch0zen, Anlelele, jarko, fakeZ)
  • Danmark Jyderup Enigma (Kvall, Glockey, Staehr, Equip, Tauson, Thugger)
  • Danmark Madsport Esports (Buzz, f1kton, JUNGLAU, Vedstedd, zhAME)
  • Danmark Quantaya-Gaming (Zaq, Ming0, whitewater, Swiingming, Sorenski)
  • Danmark SERA ESPORT Epparel (G4LaX, Diirty, akino-, WGaard, Haze)
  • Danmark VSPR (Grønlænderen, tMs, PLANN, fred, Schmidt)
  • Danmark Ølgod Efterskole (MistR, L1ndtoft, logz, Hansi, zukz)
#1(Med 0 svar)
19. januar 2021 kl. 23:16
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er edermanme god dækning af ligaen denne sæson! det er en fornøjelse ! Rigtig godt arbejde til alle på redaktionen ! Derudover er Ligaen som altid en fornøjelse at deltage i ! GJ til admin team også !
#2(Med 3 svar)
20. januar 2021 kl. 10:08
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Uhyggelig start for IGNITE...
#3(Med 2 svar)
20. januar 2021 kl. 11:27
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Madsport er bare bedre, men ja, uheldig start for Ignite
#4(Med 1 svar)
20. januar 2021 kl. 13:56
Equip
Campus er bare bedre, 16-7
#5(Med 0 svar)
20. januar 2021 kl. 14:02
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Os dem!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.