Der er 19 kampe programmet i 1. Divisionerne tirsdag aften.

IGL inden kampe i tæt division: "Vi tager ingen kampe for givet"

Hele 19 kampe er der på programmet tirsdag aften i POWER Ligaen 1. division A og B. Og hos ingame leaderen ved i hvert fald et af holdene er der tro på sejr.

Det er blevet tirsdag, og dermed er det tid til POWER Ligaen 1. division A og B.

Et af de hold, der i sidste uge var i kamp og igen i dag er at finde på serveren, er Campus Vejle * Vanitas, der før aftenens kampe indtager en femteplads i tabellen. Og sæsonstarten har da også været både god og skidt, mener holdets IGL BloMMeN.

Det har været en blandet start fra vores side af. Vi vinder en kamp mod VSPR, hvor vi spiller utroligt godt. Men vi bliver mildest talt kørt over af Agaming, hvor vi egentlig aldrig rigtigt kommer igang, og det er selvfølgelig super skuffende, siger BloMMeN og tilføjer:

Vi er stadig et nyt hold, og vi bliver bedre, hver gang vi træner sammen, så jeg tror bare, vi skal give det noget tid, og så kommer niveauet også, siger han.

I aften gælder det så først Avalanche Main klokken 19, inden Falcons venter klokken 22. Og det er om at ramme sit a-game, hvis der skal point på kontoen, og målet om oprykning skal indfries.

Vi tager ingen kampe for givet, da vi føler niveauet i 1. divisionen er utroligt højt. Især Falcons, føler jeg, har fået samlet et fedt holdt, men vi håber og tror på seks point i aften, siger BloMMeN.

Campus Vejle * Vanitas består af følgende spillere:

  • Danmark BloMMeN
  • Danmark MiLLER
  • Danmark toastertim
  • Danmark Jostic
  • Danmark Andie

Ungt mandskab satser langsigtet

For et af 1. division A's andre hold, ESIMED, er der også to opgør på menuen. Ligesom Campus Vejle * Vanitas har de vundet og tabt en kamp.

Men sæsonstarten har ikke været uden nerver for mandskabet, der blandt andet huser 12-årige Sukker samt Chr1zN og sirah, der begge er 14 år. Det afslører whitewater, der med sine 24 år er holdets alderspræsident.

Sæsonstarten har været lidt svingende angående vores præstation. Efter de to første kampe kommer vi ud med et resultat på én sejr og én tabt. Uden at røbe for meget kan jeg sige, at der var en del nerver på spil blandt spillerne, da CS som holdsport er nyt for nogle. Det er et helt andet spil at spille som hold frem for at spamme pugs om og om igen, da der er visse rammer for, hvordan man skal agere som holdspiller, hvilket man ikke oplever i bl.a. FaceIT-pugs. Min reelle tanke om fremtiden for sæsonen og på længere sigt er lys for mig og gutterne. Uden at sætte unødvendigt pres på skuldrene af både mig, organisation og mine holdkammerater, håber vi selvfølgelig på et pænt resultat i sidste ende, siger whitewater, der spiller som riffler på ESIMED.

Tirsdag aften gælder det så to kampe mod henholdsvis rækkens top- og bundhold i VSPR og Agaming. Og whitewater er da også bevidst om, at det er to vidt forskellige kampe, der venter.

Jeg har lidt ’mixed feelings’ angående aftens kampe. Hvis vi spiller til det niveau jeg ved vi normalt kan ser jeg gerne en solid sejr over VSPR og en tæt affære mod Agaming. Men CS er også et kæmpe mental game, så alt kan ske, siger han og tilføjer, at målet for sæsonen er at blive i 1. division.

Vi kom ind i sæsonen med en vision om et langsigtet projekt. Vi ser gerne, at vi bliver i første division, og sæsonen efter begynder vi forhåbentligt at tage fart. Som sagt før, er der et kæmpe potentiale, men Rom blev ikke bygget på én dag. Det kræver tid og hårdt arbejde fra alle parter, men i sidste ende ser jeg godt, at vi kan lege med, hvor er det rigtigt sjovt, siger han.

ESIMED møder VSPR klokken 18:00 og Agaming klokken 19:00.

ESIMED består af følgende spillere:

  • Danmark whitewater
  • Danmark Kongoaner
  • Danmark sirah
  • Danmark Chr1zN
  • Danmark Sukker

Stillingen i 1. division A

Stillingen i 1. division B

Det er disse kampe, der kan ses på streamen i bunden af artiklen:

  • 18:00 - ESIMED vs. VSPR (1. division A)
  • 19:00 - AGF Academy vs. IGNITE (1. division B)
  • 20:00 - Ølgod Efterskole vs. Nova Learning (1. division B)
  • 21:00 - Quantaya-Gaming vs. Future Gaming (1. division B)
  • 22:00 - Falcons vs. Campus Vejle * Vanitas (1. division A)

#1(Med 0 svar)
11. maj 2021 kl. 17:38
sycrone
Major deltager
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
mousesports
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Blommen's udtalelser er rent smør. Kan vi få ham interviewet noget mere?

Satser på 6 point til Vanitas i aften!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.