Lever op til navnet

Ét mandskab formår virkelig at leve op til navnet i 3. Division C.

Anden spillerunde i divisionerne løb over skærmen i aften, og her var det en hel del opgør på programmet.

Lever op til navnet

De Fantastiske 5 har i sandhed levet op til navnet. Mandskabet har fået en fantastisk start i 3. Division C, og denne fortsatte altså i dag.

Her bød aftenen nemlig på to opgør til holdet, og disse blev fortsat i samme stil som i sidste uge, da der endnu en gang blev gjort rent bord.

Først blev det til en 16-11-sejr over Luxera Gourmet, inden også Impact Marcellos måtte se sig slået, og De Fantastiske 5 har dermed virkelig markeret sig som ét af Ligaens absolut stærkeste mandskaber med fem sejre i lige så mange kampe.

3. Division C

Topbrag i 2. division

I dag skulle et topopgør udkæmpes, og her starter vi med at tage et kig på POWER Ligaen 2. Division A, som så Multihunters Elite og Avalanche Evolve støde sammen.

Inden opgøret havde begge mandskaber gjort rent bord, men efter aftenens mange opgør er kun ét hold kommet ud på toppen.

Her gik det nemlig ganske godt for Multihunters Elite, som tog sejren i den sande neglebider. Kampen var nemlig ekstremt tæt og blev først afgjort i den 30. runde. Dermed er mandskabet fortsat ubesejret efter fire kampe.

2. division A

Vanvittig tæt topstrid fra start

I søsterdivisionen, 2. Division B, er topstriden også for alvor skudt i gang, men her er det ikke ét mandskab, som allerede ser ud til at løbe med guldet.

Her er der nemlig hele fem mandskaber, som alle har seks point efter henholdsvis tre og fyre kampe, og det er derfor allerede meget tæt og spændende i divisionen.

I aften var der dog kun ét opgør på programmet, og dette var i topstriden mellem Catchii og forsinket5. Her var det førstnævnte, som var stærkest i en rigtig tæt kamp, som endte 16-12 til netop Catchii, som derfor ligger i spidsen af divisionen.

2. division A

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.