Bænket efter manglende resultater

Madsport Esports har valgt at bænke deres AWP-spiller.

ZorenZen er færdig i Madsport Esports, som langt fra har præsteret som håbet, da holdet blot ligger nummer syv i POWER Ligaen 1. Division B.

Inden sæsonen var armbevægelserne ellers store, hvor holdets IGL, PihLziNh0, meldte ud, at målet var oprykning. Resultaterne har dog ikke været til det indtil videre, og Dust2.dk har derfor haft fat i ZorenZen, som nu er fortid på holdet.

Efter min mening fandt vi egenlig et ret godt lineup fra starten af sæsonen, men det faldt først på plads få dage før starten. Vi viste gode takter i scrims op til sæsonen, men når det så kom til de officielle kampe, var det som om, at de ting, vi havde lagt fokus på til træningen, lidt blev glemt. Det er selvfølgelig bare ærgerligt og det resulterede i en masse nederlag, fortæller ZorenZen til Dust2.dk.

Mange nederlag er det da også blevet til i 1. Division, hvor mandskabet placerer sig som nummer syv i rækken - dog med flere kampe end de nærmeste forfølgere.

Her lyder det fra AWP'eren, at han selv har været en del af problemet ved  at have leveret et meget blandet niveau, som efter eget udsagn ikke har været godt nok. 

Jeg har haft en meget svingende sæson, og det ligger jeg ikke skjul på overhovedet, jeg har vist et godt niveau, men også et lavt bundniveau.  Nu starter den individuelle grind for at komme tilbage på et niveau, som jeg synes, jeg burde være på.

Bænkningen kommer derfor ikke som den store overraskelse, da resultaterne også bare manglede.

Madsport Esports består nu af:

  • Danmark PihLziNh0
  • Danmark Griller
  • Danmark SLIZE
  • Danmark Mags

Med et nært forestående transfervindue i POWER Ligaen forventes Madsport Esports snart at melde en erstatning ud, som skal hjælpe holdet med at levere i den anden halvdel af sæsonen.

#1(Med 0 svar)
2. juni 2021 kl. 22:39
alexsomfan
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
144hz gør fandeme også en forskel :D
#2(Med 0 svar)
3. juni 2021 kl. 00:15
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg håber du finder niveauet igen, mate. Så er det bare at grinde!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.