POWER Ligaen sæson 18 skydes i gang mandag aften.

POWER Ligaen er tilbage

Der er både en oprykker i aktion samt gentagelse af sidste sæsons finale i POWER Ligaen, der skydes i gang mandag aften.

Tiden er kommet til en ny sæson af POWER Ligaen, og mandag aften blænder vi igen op for Danmarks bedste CS:GO-liga.

Sæsonåbneren står mellem AGF Academy og Spirit of Amiga, der begge har skiftet ud forud for den nye sæson.

Hos østjyderne har de hentet mad0 ind i stedet for wezx, der i stedet helliger sig coachrollen mere i den nye sæson. Hos SoA er der kun et par gengangere fra seneste sæsons startfemmer. Således er dez1per og mupzG stadig at finde på holdkortet, mens Helik, logz og Griller er kommet fast ind.

De to hold krydser klinger klokken 19:00.

Gentagelse af finalen

Senere på aftenen venter en gentagelse af sidste sæsons finale, når AaB og Tricked brager sammen. AaB har skiftet Vaegten ud med fakeZ men ellers holdt på holdkortet.

Det samme kan siges om Tricked, der i slutningen af juli sendte Lucky til Astralis. De har fået Basso ind på prøve, ligesom også larsen er inde omkring vaskebjørnene på prøve.

De to hold krydsede klinger tidligere på måneden, hvor Tricked fik revanche for finalenederlaget, men alt kan som bekendt ske, og sikkert er det, at alexsomfans tropper ikke tager let på opgaven.

Dagens program på streamen er som følger:

  • 19:00 - AGF Academy vs. Spirit of Amiga (POWER Ligaen)
  • 20:00 - ESIMED Esports vs. FG.Sharkgaming (1. division)
  • 21:00 - AaB vs. Tricked (POWER Ligaen)

Se med på streamen herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.