Der er rigeligt med kampe i POWER Ligaens divisioner onsdag aften.

Ubesejret akademihold kan fortsætte dominans onsdag aften

Der er en masse opgør på programmet i POWER Ligaens divisioner.

Efter endnu et par spilledage i POWER Ligaen, er tiden nu kommet til, at vi også skal have gang i  de lavere divisioner.

Onsdag aften lægger vi ud i 3. division C, hvor det ene af rækkens tophold skal i duel med en tæt forfølger. Ølgod Efterskole 2 tager nemlig imod Obliviate Talent klokken 18:00, og før aftenens kamp er det blot tre point, der skiller de to hold.

Ubesejret tophold kan fortsætte stimen

Herefter vender vi blikket mod 2. division B, hvor der er et pakket program onsdag aften. Først skal vi have Catchii og Faceit Fiat i aktion. Mens førstnævnte ligger til i midten af tabellen, så har Faceit Fiat stadig førstepladsen indenfor rækkevidde og kan med en sejr tage endnu et skridt i retning af oprykning.

Senere på aftenen skal rækkens førerhold også i duel. Det er nemlig MASONIC Academy, der indtil videre er ubesejret i denne sæson, der klokken 21:00 tager imod Aflyst, der er i stikmodsatte ende af tabellen. De har nemlig tabt samtlige fem kampe denne sæson.

Stillingen i 2. division B er lige nu:

Tæt opgør i søsterdivision

Vi skal i løbet af aftenen også omkring 2. division A, hvor DREAM Alliance klokken 20:00 tager imod goatgang. De to mandskaber er á point efter fire kampe, og det er et opgør, der på papiret er uhyre tæt.

Aftenen rundes af i 3. division D, hvor Luxera Addicts og Obliviate Elite krydser klinger klokken 22:00.

Stillingen i 2. division A er lige nu:

Onsdag aften på Dust2tv er som følger:

  • 18:00 - Ølgod Efterskole 2 vs. Obliviate Talent (3. division C)
  • 19:00 - Faceit Fiat vs. Catchii (2. division B)
  • 20:00 - DREAM Alliance vs. goatgang (2. division A)
  • 21:00 - MASONIC Academy vs. Aflyst (2. division B)
  • 22:00 - Luxera Addicts vs. Obliviate Elite (3. division D)

Følg med på streamen herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.