Obliviate Academy slap med skrækken i onsdagens kamp.

Opryknings­drømmen lever for Obliviate Academy

Der har onsdag aften igen været gang i den i POWER Divisionerne, hvor en masse mandskaber var i ilden.

Obliviate Academy holder liv i håbet om en oprykning.

Det står klart efter, at de onsdag aften slog BILLUNDAIM i en neglebider på Nuke, hvor de unge Obliviate-drenge knebent vandt 22-20.

Sejren betyder, at holdet forstærker sin position som nummer tre i 3. Division B, hvor XI ESPORT for længst har sikret 1. pladsen i divisionen.

Også divisionens nummer to, TapOne Esport, var i ilden onsdag aften, hvor det blev til lutter sejre.

På overbevisende vis besejrede de både Rydhave.Løverne, Kawaii Kitties og Kronjyllands Talent * 3F.

Efter alt at dømme bliver det altså TapOne Esport og Obliviate Academy, der skal bide skeer om den sidste oprykningsplads i 3. Division B.

Stillingen i 3. Division B

Også i POWER 2. Division A var der gang i den, hvor topholdet fra DREAM Alliance kunne udbygge sin føring.

De startede da også onsdag aften godt ud med to sikre sejre over Cerebrum Gaming, hvorefter de dog måtte se sig slået af Quantaya Gaming på Overpass, da dragerne hentede en 16-9-sejr.

I bunden af 2. Division A er SoA Talent så godt som sikret nedrykning mens det også ser svært ud for Kawaii Kitties, der dog stadig kan overleve. De er pisket til sejre, når de i næste uge spiller sine tre resterende kampe i divisionen.

Stillingen i 2. Division A:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.