mupzG er ikke tilfreds med holdets resultater på det seneste.

"Ikke godt nok"

I CEPTER BITSKINS-lejren er de slet ikke tilfredse med den start, som holdet har fået i POWER Ligaen.

CEPTER BITSKINS har slet ikke fået den start på POWER Ligaen, som holdet selv eller omverdenen havde regnet med.

I de første otte kampe er det blot blevet til to sejre, og i stedet for at kigge mod toppen skal holdet nu i stedet passe på en potentiel nedrykning.

Det er mupzG slet ikke tilfreds med, men holdet er inde i en hård periode, som de har svært ved at kæmpe sig ud af.

Det er selvfølgelig overhovedet ikke acceptabelt, og vi havde nok selv forventet seks sejre og to nederlag. I bund og grund føler jeg, at vi er ramt lidt ind i en lavine, som ikke vil stoppe igen. Vi spiller jo i nogle dele af vores kampe noget rigtig flot CS, og pludselig går klappen bare ned, og så går alt galt. Med to vundne pistolrunder i ti kampe, starter vi altså i næsten alle kampene hårdt ud, og når man kommer med nederlag i bagagen i de foregående kampene, er det bare nemmere og falde tilbage i de dårlige vaner - især når vi snakker bo1.

Selvom CEPTER BITSKINS er helt ude i tovene, kæmper spillerne for at finde løsningen, så de kan begynde at spejde mod toppen af tabellen.

Det er klart, at sådan en start her, har gjort, at vi har haft en masse snakke på holdet, for vi er jo alle enige i, at det overhovedet ikke er godt nok. Derfor har vi brugt utrolig meget tid på at analysere vores kampe og snakke om, hvornår det går galt, og kigget på, hvad det er, vi gør rigtigt i nogle dele af vores kampe, hvor vi spiller godt, siger mupzG.

Fokus på en god start

Tirsdag aften venter en enkelt kamp mod LosReyes, der er storfavoritter i opgøret.

CEPTER BITSKINS joiner serveren med en skidt stime på fem nederlag i træk, mens LosReyes har vundet fire ud og deres seks kampe i POWER Ligaen i denne sæson.

For mupzG og co. bliver det rigtig vigtigt at få en god start på kampen.

Spurgte man mig inden sæsonstarten, havde de jo slet ikke været store favoritter, men måske bare små. Jeg tror, at en god start hurtigt vil give en masse selvtillid på holdet og give os den sejr, som vi virkelig har brug for, fortæller mupzG og fortsætter:

Starter vi kampen dårligt ud, eller taber flere runder i streg, skal vi sikre os, at vi ikke falder tilbage i de dårlige vaner, og det skal vi selvfølgelig snakke om, hvordan vi undgår. Ellers tager vi kampen, som var det en af de andre hold, vi møder i ligaen. Vi har alle sammen skrevet en længere kontrakt med klubben og er alle i det for 'the long run'. Vi er selvfølgelig alle sammen klar over, at det er en proces. Derfor knokler vi sammen og vil gerne løse de her problemer som en enhed.

Opgøret mellem CEPTER BITSKINS og LosReyes kan ses på dust2tv klokken 19.

CEPTER BITSKINS:

  • Danmark mupzG

  • Danmark Tauson

  • Danmark vester

  • Danmark zypztw

  • Danmark Toft

LosReyes:

  • Danmark Ryxxo

  • Danmark alexsomfan

  • Danmark jarko

  • Danmark Patti

  • Danmark PERCY

Sådan sender dust2tv tirsdag aften:

  • 18:00 - Linx Legacy vs. LosReyes

  • 19:00 - LosReyes vs. CEPTER BITSKINS

  • 20:00 - Bricksports vs. Campus Vejle * Instinct

  • 21:00 - Sera vs. Tricked

  • 22:00 - forsinket5 vs. FG.Sharkgaming

#1(Med 0 svar)
1. februar 2022 kl. 14:52
PulzAr
At tænke på at CEPTER både har spillet imod Astralis Talent, Tricked, Masonic og Dream, er det godt nok også nogle hovedløse forventninger at sætte sig når man siger kun 2 nederlag.
Alt for store forhåbninger for resultater ender bare med interne skuffelser på holdet, og så lider performance endnu mere.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.