POWER Ligaen bød velkommen til en ny spiller mandag aften.

Ung debutant imponerer

Der var dømt bundbrag mandag aften, og her skildte en ung debutant sig ud.

Der var sekspointsopgør på programmet ad flere omgange mandag aften, da fokusset lå på bundbrag.

Som sæsonen så småt er halvvejs er bunden begyndt at forme sig, og her er det utrolig tæt, hvorfor kampene mandag aften kunne ende med at blive meget vigtige for mandskaberne.

Nul point med coach

Ét af mandskaberne, som havde en stor aften foran sig, var Atlantic.

Mandskabet, som inden mandagens opgør havde skrabet seks point sammen, stod nemlig over for to direkte konkurrenter i bundstriden i form af CEPTER BITSKINS og Sera Esport, inden MASONIC ventede.

Dust2.dk havde inden bundbragene hørt fra Atlantic-spilleren Equip, som berettede, at mandskabet gik efter seks point. Sådan skulle det dog ikke gå for det nye mandskab i POWER Ligaen.

Først blev de besejret af CEPTER BITSKINS med 9-16, inden også Sera vandt med lignende cifre. Holdet søgte derfor oprejsning mod topholdet MASONIC, men der var ikke noget at komme efter, idet blaqs tropper uddelte bank.

Debutant imponerer for Brøndby

Brøndby var også blandt bundholdene, som havde kampe på programmet i dag, men her var resultatet et andet end Atlantics.

Forinden mandagens kampe annoncerede Brøndby, at Stecher var færdig, hvorfor det var den blot 16-årige nut nut, som skulle tage over mandag, og det viste sig at være en god udskiftning.

Den unge POWER Ligaen-debutant imponerede gevaldigt i Brøndbys to kampe, som begge endte med tre point. Her leverede nut nut nemlig henholdsvis 28 og 25 kills, hvorfor han virkelig viste, at han er kommet for at blive.

Hård aften for HeroC1ty

Også HeroC1ty havde tre kampe på programmet, men ligesom Atlantic gik det ikke som ønsket for Inspires tropper, der ellers havde håb om at overraske.

På programmet var netop Brøndby Esport såvel som topholdene MASONIC og DREAM.gg, men her kom der ikke point på bordet til det sultne HeroC1ty-mandskab.

Efter at være blevet kørt over 2-16 af DREAM.gg blev spillet forbedret inden de sidste to opgør, men det var aldrig nok til at hente de vigtige point med i bagagen, da de ligeledes tabte 9-16 og 12-16 som afslutning på aftenen.

Stillingen i POWER Ligaen efter mandagens kampe kan ses herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.