Hansi er færdig i Atlantic

Hansi vil gerne prøve noget nyt, og derfor er han nu færdig i Atlantic.

Hansi er færdig som Atlantic-spiller.

Det skriver det danske hold på Twitter, hvor de takker den 17-årige spiller for tiden og sender ham videre med en anbefaling i bagagen.

I tweetet fremgår det dog ikke, hvorfor Hansi er færdig, men Antonio Vlaisavljevic, Atlantics ejer, fortæller til Dust2.dk, at Hansi selv ville videre.

Vi havde store forventninger til samarbejdet med Hansi. Men vi måtte desværre erfare, at synergien ikke var der. Hansi ønskede noget nyt, og vi ønsker spillere der vil os. Derfor blev det desværre naturligt at gå denne vej.

Allerede i sidste uges kampe i POWER Ligaen manglede Hansi, hvor Atlantic i stedet brugte holdets coach, Creakz.

Her endte det med nederlag i alle kampene, hvorfor Atlantic nu ligger nummer 11 med blot seks point på kontoen.

Atlantic består nu af:

  • Danmark Equip

  • Danmark Typos

  • Danmark Ming0

  • Danmark Maccen

  • Danmark Creakz (Coach)

Creakz diskede blandt andet op med dette clutch mod Brøndby:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.