larsen og co. vandt de første 10 kampe i denne sæson.

Her er de vildeste stimer i denne sæson

Der blev både sat gode og dårlige stimer sammen i denne sæson i POWER Ligaen.

Grundspillet i POWER Ligaen er slut, og derfor er det tid til at se lidt tilbage på sæsonens første del, mens vi venter på slutspillet.

Det gør vi blandt andet ved at krone mestrene i stimer - både på den gode og dårlige måde.

Der blev nemlig vundet og tabt mange kampe i træk hos holdene, hvilket i sidste ende fik katastrofale følger for holdet med den længste stime af nederlag.

Bedste stime: Tricked (10-0)

Med intet mindre en 10 sejre i træk slog Tricked allerede fra starten af denne sæson fast, at holdet skal med i slutspillet.

Det var nemlig i holdets 10 første kampe, at stimen blev sat sammen, inden LosReyes satte en stopper for Tricked den 16. februar.

Tricked nåede således at være ubesejret i POWER Ligaen Sæson 19 i 37 dage.

Sejre i stimen:

  • 16-12 vs. Astralis Talent

  • 16-8 vs. Linx Legacy

  • 16-9 vs. CEPTER BITSKINS

  • 16-11 vs. DREAM.gg

  • 22-20 vs. MASONIC

  • 16-5 vs. HeroC1ty

  • 16-10 vs. Brøndby

  • 16-11 vs. Atlantic

  • 16-11 vs. Sera

  • 16-4 vs. AGF

Runner-up: LosReyes (7-0)

Dårligste stime: Brøndby (0-11)

Den dårligste stime blev sat sammen af Brøndby, der ellers startede ganske godt i ligaen og havde 15 point efter de første 11 kampe.

Vestegnsholdet nåede dog ikke at få flere point, for efter transfervinduet satte Brøndby sæsonens dårligste stime sammen, da de tabte de resterende 11 kampe.

De mange nederlag sendte Brøndby ned på en delt sidsteplads, men da AGF er bedre indbyrdes, rykker Brøndby ned i 1. division.

Nederlag i stimen:

  • 14-16 vs. Linx Legacy

  • 9-16 vs. Astralis Talent

  • 16-19 vs. AGF

  • 0-16 vs. MASONIC

  • 6-16 vs. Tricked

  • 9-16 vs. LosReyes

  • 9-16 vs. CEPTER BITSKINS

  • 10-16 vs. DREAM

  • 14-16 vs. HeroC1ty

  • 15-19 vs. Atlantic

  • 8-16 vs. Sera

Runner-up: Atlantic (0-7) og Sera (0-7)

Slutspillet i POWER Ligaen spilles den 4. og 10. april, hvoraf den sidste del bliver med tilskuere i Odense. Billetsalget åbner snart.

#1(Med 0 svar)
22. marts 2022 kl. 10:33
ZQC
Vildt hvor meget en udskiftning gjorde for Brøndby... måske de satsede forkert?
#2(Med 0 svar)
22. marts 2022 kl. 12:15
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvorfor skiftede de egentlig ud i BIF?
#3(Med 0 svar)
22. marts 2022 kl. 12:49
Bobbi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
anlaki brøndby
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.