IGNITE tager hul på sæsonen tirsdag aften.

"Drømmescenariet er jo direkte oprykning"

Tirsdag venter der en række kampe i 1. division, hvor blandt andre IGNITE tager hul på sæsonen.

Det er blevet tirsdag, og dermed er vi nået til en dag i 1. divisionens tegn.

Alle POWER Ligaens divisioner er blevet skudt i gang, men vi mangler stadig at få et par af holdene i ilden. Og tirsdag tager blandt andre Bricksports, SASHI og IGNITE hul på sæsonen.

Netop de to førstnævnte brager sammen klokken 19:00, og dermed får vi de direkte oprykkere SASHI, der spillede i 2. division B i seneste sæson som MASONIC Academy, i ilden for første gang.

Dengzoe og resten af SASHI-mandskabet gæster som nævnt Bricksports, der lige akkurat reddede sig endnu en sæson i 1. division ved Sæson 19's afslutning.

"Drømmescenariet er jo direkte oprykning"

Og vi bliver ved Bricksports, for de skal i ilden igen klokken 20:00, hvor IGNITE venter.

Find de bedste CSGO betting sider her.

Dust2.dk har før dagens kampe taget en snak med IGNITE's Deejay, der trods begrænset kendskab til dagens modstandere dog alligevel ser frem til endelig at komme i gang med sæsonen.

Jeg forventer at kampene giver os et godt udgangspunkt i, hvor vi ligger i ligaen. Vi kommer til at møde op med masser af selvtillid og gøre vores bedste.

Jeg har ikke et godt kendskab til de modstandere, vi skal møde, så jeg kan kun forvente det bedste, og jeg stoler på, at mine teammates og jeg kan hive den hjem, lyder det fra IGNITE-lurkeren.

IGNITE-mandskabet er helt nyt inden denne sæson, men det til trods, så sigter Deejay og co. alligevel efter oprykning til det fine selskab.

Drømmescenariet er jo direkte oprykning til ligaen, og det er da også et fællesmål, vi alle har. Både for orgen og spillerne.

Men da vi er så nyt et hold, som vi er, så kan vi ikke andet end at gå ind til kampene med gejst og gøre, hvad vi kan. Jeg føler, at vi kommer til at gøre det godt, og vi kommer til at arbejde hårdt for at skabe resultater, slutter han.

Foruden Bricksports har IGNITE også et opgør mod Obliviate på programmet tirsdag aften.

Aftenen begynder i 4. division D, mens den slutter i POWER Ligaen, hvor Fjerritslev Gymnasium og New Generation brager sammen.

Aftenens program på Dust2tv

  • 18:00 - Halstedhus.Masonic vs. Nordens Paris (4. division D)

  • 19:00 - Bricksports vs. SASHI (1. division)

  • 20:00 - IGNITE vs. Bricksports (1. division)

  • 21:00 - TapOne Esport vs. MultiHunters (3. division A)

  • 22:00 - Fjerritslev Gymnasium vs. New Generation (POWER Ligaen)

Følg streamen her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.