Sådan sender Dust2tv i aften

Der er rigeligt kampe at give sig i kast med mandag aften, hvor Dust2.dk sender fra to streams.

En ny uge er over os, og således skal vi nok engang have holdene i POWER Ligaen i ilden.

MASONIC sidder fortsat komfortabelt på ligaens førsteplads og fik i sidste uge æren af at have Ugens Spiller. Det blev nemlig J3nsyy, der foran holdkammeraten Tauson samt sin AWP-kollega Lucky snuppede titlen, efter Dust2.dk's læsere havde stemt.

Netop MASONIC får vi også på streamen mandag aften, når de klokken 19:00 brager sammen med Prosapia.

Foruden MASONIC og Prosapia venter flere kampe med CEPTER BITSKINS, der skal forsøge at holde snor i MASONIC, ligesom også Tricked skal i ilden flere gange.

Og netop et opgør mellem de to tætteste forfølgere, Tricked og CEPTER BITSKINS venter også, når de klokken 21:00 krydser klinger.

Tricked sendte i sidste uge kiR på bænken, og vaskebjørnene har stadig til gode at præsentere erstatningen for den 22-årige spiller.

Stillingen i POWER Ligaen lige nu er:

Dust2tv
18:00 - Danmark Bricksports vs. Danmark Astralis Talent
19:00 - Danmark MASONIC vs. Danmark Prosapia
20:00 - Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Sashi
21:00 - Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Tricked
22:00 - Danmark Tricked vs. Danmark Sashi

Dust2tv2
18:00 - Danmark Struggletony vs. Danmark Atlantic
19:00 - Danmark Astralis Talent vs. Danmark Atlantic
20:00 - Danmark Flames Ascent vs. Danmark Struggletony
21:00 - Danmark Flames Ascent vs. Danmark Bricksports

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.