POWER Ligaen er slut for i dag: Taber femte kamp i træk

Prosapia Esport taber femte kamp i træk i ligaen, mens Astralis Talent kæmper om toppen med deres fjerde vundne kamp i træk.

Blot tre kampe løb over skærmen mandag aften, da POWER Ligaen igen skulle spilles. Hele to af kampene var med Prosapia Esport på kampkortet, hvilke de begge tabte.

Først 9-16 mod Flames Ascent og senere 14-16 mod Sashi Esport. Dermed placerer holdet sig fortsat på en 8. plads.

Samme triste stime ser vi dog ikke hos Astralis Talent, der viser, at de fortsat gerne vil lege med ved voksenbordet.

Mandag aften vandt de deres fjerde kamp i streg. Denne gang mod Struggletony, der ligger på en 9.-plads i ligaen. Kampen endte 16-4 til Astralis-drengene, og dermed fastholder de deres andenplads bag MASONIC.

Se med igen i morgen, når netop MASONIC møder Bricksports og skal forsvare førstepladsen. Med Bricksports på en 10.-plads ser MASONIC dog ud til at være klare favoritter, men alt kan ske i POWER Ligaen.

Stillingen i POWER Ligaen:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.