XI ESPORT har slået sig sammen med Obliviate.

Løfter sløret for nyt 1. divisionshold

Organisationen stiller med to hold i den kommende sæson af POWER Ligaens 1. division.

XI ESPORT har løftet sløret for holdkortet på ét af deres to 1. divisionshold.

Diirty, Logic, BlazE, Smokey og KeyziiN skal repræsentere organisationen under navnet XI SPONSERWORLD, når POWER Ligaens 1. division skydes i gang den 17. januar.

XI ESPORT er fusioneret med Obliviate, hvorfor organisationen nu har to pladser i 1. divisionen. XI har endnu ikke offentliggjort spillerne på Gamerpay-holdet, men ifølge Dust2.dks kilder tæller holdet blandt andre mertz og Vaegten.

Mens XI ESPORT har sat alt ind på at mertz og co. skal rykke op i POWER Ligaen, er ambitionerne nogle andre hos Diirtys tropper.

Vi er blevet samlet op med det formål at udvikle os som spillere. Vi kigger fremad og vil gå ind i alle kampe med samme mentalitet, så det ville selvfølgelig være fedt at lave nogle upsets og lægge os i toppen af divisionen, men vi har ikke et resultatbaseret mål. Vi vil bare gerne spille noget god CS og vise os fra vores bedste side! fortæller Diirty til Dust2.dk i forbindelse med annonceringen af XI SPONSERWORLD.

Det vigtigste er, at vi efter sæsonen kan kigge hinanden i øjnene og sige "vi gjorde sgu det bedste, vi kunne, gutter". Om det bringer os til toppen eller bunden af divisionen må tiden vise.

Holdets første kamp i POWER Ligaen er skemalagt til den 17. januar, hvor de møder Borghaven IF.

XI SPONSORWORLD består af:

  • Danmark Diirty

  • Danmark Logic

  • Danmark BlazE

  • Danmark Smokey

  • Danmark KeyziiN

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.