Nu går det løs: Sådan sender POWER Ligaen i aften

POWER Ligaen sæson 22 skydes i gang mandag aften, og her skal de forsvarende mestre i kamp.

Det er langt om længe blevet tid til en ny sæson af POWER Ligaen, når vi mandag aften blænder op for den 22. af slagsen.

Denne gang kæmper otte hold om én af de fire pladser i slutspillet, og vejen dertil begynder nu.

Sæsonen skydes i gang af de forsvarende mestre fra MASONIC, som gæster Prosapia klokken 19:00. Der har været udskiftning hos blaqs tropper, da Buzz og notaN ikke længere er en del af holdet, mens kiR og vester til gengæld er hevet ind.

MASONIC skal i ilden igen senere på aftenen, når der venter et opgør, som efterhånden har karakter af en klassiker venter. Tricked og MASONIC krydser nemlig klinger klokken 21:00, og her får vi samtidig larsens POWER Liga-debut som Tricked-coach.

I smørhullet mellem de to kampe skal Tricked og Atlantic i duel, og her skal JBOEN, Basso og resten af Atlantic sætte jagten ind på den plads i slutspillet, som Atlantic præsterede i sidste sæson.

Sådan sender Dust2tv mandag aften:

19:00 - Danmark Prosapia vs. Danmark MASONIC
20:00 - Danmark Tricked vs. Danmark Atlantic
21:00 - Danmark Tricked vs. Danmark MASONIC

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.