vester drømmer om at spille på den helt store scene

Det var et gamble for MASONIC og vester, at lade ham overtage Buzz's rolle på holdet, fortæller den tidligere MASONIC-spiller.

Tidligere på ugen blev vester vejet og fundet for let til MASONIC, selvom organisationens direktør, blaq, kun havde rosende ord til overs for den unge spiller.

Nu sætter vester selv ord på sit ophold hos MASONIC, og hvad de fremtidige planer er.

Hvorfor gik det ikke i MASONIC?

Jeg ved ikke, om noget som sådan gik galt, jeg gav den alt hvad jeg havde, men både MASONIC og jeg vidste også godt fra starten, at det var et "gamble" at overtage Buzz's rolle på holdet.

Det er en rolle, jeg ikke har spillet før og nogle meget store sko at fylde, både ift. egne forventninger og til de andre på holdet.

Ifølge vester var der et vist tidspres for MASONIC til at fælde dom over riflerens prøveperiode.

Jeg kunne godt havde ønsket mig lidt mere tid til at finde min plads på holdet, få bygget selvtillid og erfaring med de andre, men jeg forstår også godt, at et vindende hold som MASONIC ikke nødvendigvis har tiden med alle de HLTV-kampe mm. som de spiller, og at de håbede, jeg kunne gøre en større forskel her og nu.

Jeg synes, at mit niveau, på trods af ny rolle, i momenter var, som det skulle være, og at jeg havde flere vigtige runder og clutches, men der var også perioder, hvor jeg havde svært ved at omsætte det på serveren. Det er en svær rolle ift. stats, og mine stats var ikke, som jeg havde håbet, fortæller vester

Han udtaler dog, at han har været rigtig glad for opholdet hos MASONIC og kun har respekt til overs for blaq og holdet.

Nu vil vester tage en lille pause fra hold-CS, hvor han kommer til at streame på Twitch.tv for at holde sig varm indtil POWER Ligaen's transfervindue i uge 7, eller hvis der kommer andre tilbud. Han gør det hermed også klart, at han ikke er færdig med CS:GO endnu.

Der vil altid være bump på vejen, men jeg tror stadig på, at jeg har, hvad der skal til for at gå hele vejen, og min drøm er at spille på de store scener. Jeg har viljen og dedikationen til spillet, og de sidste par ophold hos Astralis Talent, CEPTER BITSKINS og Sashi Esport har lært mig en masse.

Så et af mine mål for det næste sted, jeg lander, er forhåbentlig et langsigtet og stabilt ophold med nogle ligesindede, der tror på hinanden og vil grinde for at komme til tops.

I har ikke set det sidste til mig endnu til trods for et mislykket prøveophold hos MASONIC.

MASONIC har ikke fundet deres nye femtemand og er derfor nu kun:

  • Danmark J3nsyy

  • Danmark Tauson

  • Danmark Anlelele

  • Danmark kiR (På prøve)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.