Læserne har talt: Ugens Spiller er fundet

Der var tæt løb om Ugens Spiller, men i sidste ende løb Atlantic-spilleren med æren.

JBOEN er ikke længere den eneste Atlantic-spiller, der i denne sæson er blevet Ugens Spiller i POWER Ligaen.

Det står klart, efter Dust2.dks brugere har stemt kroK fra Atlantic direkte ind som Ugens Spiller i denne uge.

Den 18-årige riffelspiller var i fin form i denne uge, da Atlantic slog både MASONIC og Sashi og dermed klatrede op på andenpladsen i POWER Ligaen.

Mod begge mandskaber var kroK blandt de øverste på scoreboardet, og Atlantic-spilleren endte med at banke 25 headshots afsted over de to kampe.

Med i opløbet var også Lucky fra Tricked, der endnu engang var i forrygende form for vaskebjørnene. Desuden var også Ryxxo med i opløbet.

Titlen som Ugens Spiller indbringer desuden også kroK hele fem kasser Red Bull.

Sådan fordelte stemmerne sig:

  1. kroK - 46%

  2. Lucky - 39%

  3. Ryxxo - 15%

kroK og Atlantic skal i ilden igen mandag, hvor Flames Ascent venter. De mangler dog lige nu en spiller, efter man torsdag vinkede farvel til oJay.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.