Kristou og Astralis Talent skal i kamp fire gange mandag aften.

Førstepladsen i sigte for Astralis Talent

Mandag står anden halvdel af POWER Ligaens grundspil for døren, og her kan vi få et nyt hold i spidsen.

Søndag var store skiftedag i POWER Ligaen og divisionerne, da transfervinduet for en stund var åbent.

Der var dog ikke den store udskiftning blandt POWER Ligaens mandskaber, som nu tager hul på anden halvdel af sæsonen, og det går allerede løs mandag aften.

Tabellen føres lige nu af Tricked, der i weekenden var uhyre tæt på at spille sig til RMR-turneringen, men som trods fire forsøg missede pladsen i den eftertragtede major-kvalifikation.

Aftenen i POWER Ligaen kan dog ende med et nyt mandskab i toppen af tabellen.

Astralis Talent er nemlig blot tre point efter Tricked, og mandag aften har Kristou og co. fire kampe på programmet, mens Tricked har to.

Og netop de to hold brager sågar sammen klokken 21:00 i en duel, der meget vel kan sætte retningen for resten af grundspillet.

Aftenen begynder dog med en gentagelse af sidste sæsons finale, når MASONIC og Astralis Talent krydser klinger klokken 18:00.

MASONIC har stadig ikke ramt samme niveau som seneste sæsoners mesterskab, og de ligger i skrivende stund på en af de yderste pladser, som giver adgang til slutspillet. Det vil dog være et godt tidspunkt for blaqs tropper at komme i omdrejninger i dag.

Kort efter venter en klassiker, når MASONIC tager imod Tricked. Vaskebjørnene tog sejren i denne sæsons første opgør mellem de to, og det er i det hele taget et stærkt Tricked-mandskab, der kommer forbi serveren i aften.

Når uret runder 20:00 skal vi have ligaens alderspræsidenter fra CEPTER BITSKINS i ilden, og her kan alexsomfan og co. med en sejr spille sig lidt ud af relegation-zonen.

Aftenen rundes som nævnt af med braget mellem nummer 1 og 2 i POWER Ligaen, når Tricked og Astralis Talent krydser klinger klokken 21:00.

Stillingen i POWER Ligaen er:

Mandag aften kan følgende kampe ses på streamen:

18:00 - Danmark MASONIC vs. Danmark Astralis Talent
19:00 - Danmark MASONIC vs. Danmark Tricked
20:00 - Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Astralis Talent
21:00 - Danmark Tricked vs. Danmark Astralis Talent

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.