Det er op til fr0slev at samle og lede mandskabet til sejr, efter notaN i fredags sagde 'farvel og tak'.

Skandaleombrust mandskab tager hul på slutspilsjagten

Der har været meget uro om holdet, men nu går jagten på en plads i slutspillet ind for Sashi, der mandag har fire kampe på programmet.

Grundspillet i POWER Ligaens 22. sæson nærmer sig med hastige skridt en afgørelse, og allerede i næste uge kender vi de fire mandskaber, der skal dyste om triumfen i slutspillet senere på måneden.

Et af de hold, der håber at kunne snuppe en plads i top 4, er Sashi, som nok engang har tiltrukket sig opmærksomhed udenfor serveren.

Senest i fredags, da notaN bænkede sig selv og i samme ombæring smækkede med døren.

Tidligere på sæsonen vinkede D0KT0R3Ns mandskab farvel til brzer og vigg0, og sidste år var der blandt andet den berømte sandwich-gate, som løb med opmærksomheden snarere end spillet på serveren.

Fuldt program

Mandag aften tager Sashi hul på deres resterende syv kampe, når de har fire styks på programmet.

Først lægger de ud mod CEPTER BITSKINS, som de sæsonens første indbyrdes opgør sejrede over med 16-12, og kan det lykkes at gentage den præstation i dagens opgør, så er det et perfekt udgangspunkt for Sashis aften.

Lige efter venter nemlig MASONIC, der i anden halvdel af sæsonen er kommet bedre med og ligner et af de hold, vi får at se i slutspillet.

Når vi når klokken 20:00, skal Sashi-mandskabet op mod tabellens nuværende andenplads, Tricked, og her kan IceBerg og co. tilbageerobre førstepladsen fra Astralis Talent, der dog har spillet et par kampe mere.

Sashis aften lukkes ned med kampen Astralis Talent, og samtidig brager MASONIC og CEPTER BITSKINS sammen.

Mandag sender Dust2tv følgende kampe:

18:00 - Danmark Sashi Esport vs. Danmark CEPTER BITSKINS
19:00 - Danmark Sashi Esport vs. Danmark MASONIC
20:00 - Danmark Tricked vs. Danmark Sashi Esport
21:00 - Danmark MASONIC vs. Danmark CEPTER BITSKINS

Se med her:

#1(Med 0 svar)
6. marts 2023 kl. 16:14
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det virker da for D0ktor3n at skabe alt det postyr omkring holdet. De får fuld valuta for pengene når det kommer til eksponering.

Det er ikke ment som en kritik af D2’s valg af kampe, for det ER en god historie, når galehuset går på grønsværen. AGF har brugt taktikken i landets bedste fodboldrække i årevis.
#2(Med 1 svar)
6. marts 2023 kl. 16:45
mupzgxDD
Først lægger de ud mod CEPTER BITSKINS, som de i weekenden smadrede med hele 16-4, og kan det lykkes at tage den form med ind til dagens opgør, så er det et perfekt udgangspunkt for Sashis aften.

?? :D vi har ikke spillet mod sashi. Det var et mix hold
#3(Med 0 svar)
6. marts 2023 kl. 16:53
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er min fejl, jeg læste ikke ordentligt efter på Twitter :D
Jeg har rettet artiklen til. Tak for heads up mupper <3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.