zhAME sigter efter at vinde Elgiganten 1. divison B, så han og resten af Madsport Esports kan rykke direkte op.

IGL efter perfekt start: "Målet er direkte oprykning"

Første spilledag i Elgiganten 1. Divison B bød på flere seværdige kampe og en noget nær perfekt start for Madsport Esports. Dust2.dk har fået en snak med deres IGL og AWP-spiller, zhAME.

Madsport Esports indledte i sidste uge deres jagt på oprykning til Elgiganten Ligaen i to kampe, der begge blev vekslet til tre point.

Først krydsede de klinger med Quantaya-Gaming og vandt 16-8, inden VSPR blev rundbarberet med hele 16-2. De to kampe har sikret dem en førsteplads i rækken, inden tirsdag aftens kampe.

At første dag i sæsonen gik noget nær fejlfrit, er zhAME, der er AWP-spiller og IGL hos Madsport Esports, da også enig i.

Det er altid vigtigt at starte godt ud. Det var vores første rigtige officielle kampe efter knap en måned som nydannet hold. At vi vinder begge kampe, er en lille bekræftelse på, at den korte teori i træninger, vi har haft, virker i praksis.

Især mod VSPR viste i format og vandt hele 16-2. Hvad var det, der lykkedes for jer i den kamp?

Der var ikke meget i vores spil, som ikke lykkedes mod VSPR. Vi fik en god start, skabte momentum, og de havde svært ved at bryde det.

Tirsdag aften går det løs igen, og her skal zhAME og resten af holdet først op mod IGNITE, før Ølgod Efterskole venter. Førstnævnte tabte begge deres åbningskampe og ligger lige nu på en delt sidsteplads. Men det får ikke zhAME til at undervurdere holdet, der rykkede ned sidste sæson og efterfølgende har fået et helt nyt lineup.

Jeg ser personligt helt klart IGNITE som værende det sværeste hold i rækken på trods af deres start-resultater. Jeg forventer en topkamp, siger zhAME og sætter et par ord på kampen, der venter efter IGNITE:

Jeg kender ikke meget til Ølgod, og det er svært at vurdere niveauet ud fra to kampe. Jeg er ikke i tvivl om, at Ølgod har en masse indøvet, og måske er forholdsvis struktureret. Forventningen vil nok være en sejr, siger han.

Aftenens kampe er samtidig en kærkommen mulighed for zhAME og resten af Madsport til at fastholde placeringen i toppen af tabellen. Det er da også ambitionen, lyder det.

Der skal ikke lægges skjul på, at vi ser os selv i den sjove ende af divisionen. Ambitionerne er derfor at vinde division med bedst muligt resultat. En top tre placering i gruppespillet vil være tilfredsstillende også, men målet er en top 1 placering, så vi slipper for relegation til oprykning, og istedet kan rykke direkte op.

Madsport spiller i aften klokken 20 mod IGNITE, inden Ølgod Efterskole venter klokken 21.

Madsport Esports består af følgende spillere:

  • Danmark JUNGLAU
  • Danmark f1ktion
  • Danmark Vedstedd
  • Danmark Buzz
  • Danmark zhAME
#1(Med 0 svar)
19. januar 2021 kl. 15:11
B0bz
Er vild med den ydmyghed zhAME udviser, helt sikkert et hold som kan viser tænder mod selv de bedste hold. Det kan kun blive spændene af følge de gutter her
#2(Med 0 svar)
19. januar 2021 kl. 15:14
Koste
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Stabilt interview af en stabil spiller
#3(Med 0 svar)
19. januar 2021 kl. 15:20
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
G0DzhAME!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.