Der er rift om slutspilspladserne i Elgiganten Ligaen.

Top 6-duellen fortsætter i aften

Kampen om slutspilspladserne i Elgiganten Ligaen er uhyre tæt, og aftenens kampe byder på flere direkte dueller mellem holdene, der er med i opløbet.

Det er igen blevet mandag, og det betyder masser af kampe i Elgiganten Ligaen.

Og der er nok at tage fat på, for top 6 er ved at forme sig, og især den sidste plads er der tæt kamp om. De fem forhåndsfavoritter til en plads i slutspillet er nemlig alle at finde i den rigtige ende af tabellen, mens flere nye også byder sig til.

Et af dem er Astralis Talent, der lige nu indtager ligaens 9. plads. De to seneste kampe for holdet resulterede i seks point til kontoen, og de blev samtidig et muligt vendepunkt. Inden da var det nemlig ikke lykkedes for holdet at vinde en kamp i Elgiganten Ligaen-sammenhæng i februar måned.

De gode takter kan fortsætte i aften, hvor Astralis Talent først på aftenen tager imod AaB på serveren. AaB har ligesom Astralis Talent vundet deres to seneste opgør og ligger lige efter i tabellen. Opgøret begynder klokken 18.

Direkte duel

Senere på aftenen er der også direkte duel mellem Astralis Talent og et af de andre hold, der lige nu ligger til at tage en plads i slutspillet. Alpha er nemlig kravlet op på ligaens fjerdeplads, og den får de mulighed for at fastholde i aften.

Netop det opgør kan vise sig at blive afgørende for stillingen og slutspilsdeltagerne, når sidste kamp er spillet den 15. marts. 

Sidst holdene mødte hinanden var Astralis Talent det stærkeste mandskab og tog sejren 16-9. Siden da er der dog sket udskiftning hos Alpha, hvor TOBIZ er kommet til i stedet for zyp, der blev solgt til Tricked. Samtidig blev scott skiftet ud til fordel for LUMSEN. Hvordan det hele spænder af kan ses klokken 20:00, når holdene brager sammen.

Kamp i bunden

I bunden af tabellen er der også meget på spil. Slutter man på en af de to nederste pladser, rykker man direkte ned, mens en 10. eller 11. plads vil sende holdet i relegation.

Netop på de to nederste pladser ligger ESIMED lige nu á point med Campus Vejle * Flammen. De to hold krydser klinger klokken 19, og opgøret kan vise sig at være livsvigtigt i kampen for overlevelse.

Sådan ser aftenens kampprogram ud på streamen:

  • 18:00 - Astralis Talent vs. AaB
  • 19:00 - AGF Academy vs. Alpha
  • 20:00 - Tricked vs. Campus Vejle * Flammen
  • 21:00 - Astralis Talent vs. Aalborg Rebels
  • 22:00 - AaB vs. Campus Vejle * Flammen

Kampene kan følges på streamen herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.