Der er flere brødrepar i duel i dagens kampe.

Tiden er kommet til POWER Ligaen 1. division

En ny sæson af POWER Ligaen og divisionerne løber af stablen tirsdag aften, og her er der flere spændende opgør på menuen.

POWER Ligaens divisioner er tilbage, og efter lidt startvanskeligheder mandag er vi nu klar til at blænde op for en ny sæson af både POWER Ligaen og alle divisionerne.

Og da vi er nået til tirsdag, er det traditionen tro holdene i 1. division, der kan følges i aften.

Vi lægger ud med kampen mellem to mandskaber, der hver især har skiftet ud forud for denne sæson. Ølgod Efterskole har blandt andet sendt MistR til Astralis Talent og Hansi til Madsport Esports, der begge spiller i POWER Ligaen, og efterfølgende bygget en hel ny startfemmer op.

Det samme er tilfældet for IGNITE, hvor Equip er kommet til og har fået frie tøjler til at sætte holdkortet. De præsenterede mandag eftermiddag startfemmeren, hvor blandt andre Davud og Kaspara er at finde.

Senere på aftenen gælder Campus Vejle * Instinct, der kan følges to gange tirsdag aften. De præsenterede ligeledes nyt holdkort, hvor der blandt andet er fundet plads til MSN's lillebror 14-årige ANSG1.

Campus Vejle * Instinct tørner sammen med DEJAVUE klokken 20:00, og igen klokken 22:00 skal de i kamp. Denne gang gælder det FG.Sharkgaming.

Det er dog ikke det eneste brødrepar, man kan få at se tirsdag aften på streamen. Klokken 21:00 tørner Agaming og ESIMED nemlig sammen, og på sidstnævnte finder vi brødrene Sukker og Chr1zN, der tager endnu en sæson sammen i ESIMED-trøjen.

Aftenens program på streamen er som følger:

  • 18:00 - Obliviate White vs. Fluxile (4. division C)
  • 19:00 - Ølgod Efterskole vs. IGNITE (1. division)
  • 20:00 - Campus Vejle * Instinct vs. DEJAVUE (1. division)
  • 21:00 - Agaming vs. ESIMED (1. division)
  • 22:00 - Campus Vejle * Instinct vs. FG.Sharkgaming (1. division)

Kampene kan følges på streamen herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.