larsen og co. spiller rigtig godt for tiden.

Tricked fortsætter dominansen

IceBerg og resten af Tricked-holdet har gang i en meget imponerende stime i POWER Ligaen.

Tricked virker ustoppelige i POWER Ligaen i denne sæson, hvor de har sat den ene konkurrent efter den anden på plads.

Mandag aften fortsatte danskerholdet den stil, da de kørte AGF over.

Det gjorde de med cifrene 16-4, så der var aldrig rigtig tvivl om, at Tricked ville vinde deres tiende kamp i træk i ligaen.

Tricked er nu oppe på maksimumpoint, da de har 30 point på kontoen.

Udover Tricked og AGF var også DREAM og Sera i kamp mandag aften, og også det opgør endte med en storsejr.

DREAM satte nemlig Basso, tekzinz og co. på plads, da de vandt 16-3. Det sender DREAM op på en tredjeplads med 27 point på kontoen efter 11 kampe.

Sera har derimod fortsat kun ni point og ligger og roder rundt nede i bunden, hvor de kan komme i fare for at rykke ned i 1. Division.

De fleste hold spiller dog ikke kampe i denne uge, da der oprindeligt ikke var skemalagt nogle grundet vinterferien.

Inden transfervinduet søndag skal alle hold dog have spillet de første 11 kampe, hvorfor der er enkelte kampe på programmet onsdag.

Her skal Los Reyes i kamp mod både Astralis Talent og Tricked.

#1(Med 0 svar)
15. februar 2022 kl. 10:46
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Der er virkelig sket noget siden du gik fuldtid.
Det er flot og fedt tricked tør gøre det!
#2(Med 0 svar)
15. februar 2022 kl. 11:43
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Dejligt at se Tricked komme i gang igen og virkelig fedt at de altid deltager i powerligaen og støtter op omkring dansk cs. Kæmpe respekt
#3(Med 0 svar)
15. februar 2022 kl. 14:15
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Så dejligt at se drenge! Kan kun sige en ting jeg er fan 😍
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.