Patti og LosReyes kan lægge sig på en delt førsteplads i aften.

Andenpladsen er inden for rækkevidde

Der kan både komme et nyt hold på andenpladsen i POWER Ligaen, og så kan bundholdet spille sig gevaldigt op i tabellen. Men der venter hård modstand.

En ny dag venter i POWER Ligaen og divisionerne, og tirsdag kan der både blive rykket rundt på stillingen i toppen og bunden af tabellen.

Her skal LosReyes nemlig i ilden tre gange, og det samme gælder Sera. Netop de to mandskaber mødes i aftenens første opgør fra POWER Ligaen.

Herefter venter Atlantic på LosReyes-mandskabet, inden alexsomfans tropper slutter aftenen af med kampen mod Brøndby.

Skulle LosReyes gøre rent bord og dermed sætte ni point på kontoen onsdag aften, vil de lægge sig op på siden af MASONIC og Tricked på 45 point.

De vil i så fald skubbe Tricked ned på en foreløbig tredjeplads, da de er bedre indbyrdes.

MASONICs førsteplads er dog ikke i fare tirsdag aften, da de er bedre individuelt end både LosReyes og Tricked.

Bundhold kan klatre i sikkerhed

I bunden af tabellen ser Sera lige nu ud til at være sat, men de har en masse kampe i baghånden og kan derfor overhale både Atlantic, CEPTER BITSKINS, Brøndby og AGF tirsdag.

Det kræver dog tre sejre tirsdag aften, og der venter på papiret hård modstand. Først skal Tekzinz' tropper som nævnt i ilden mod LosReyes, herefter venter DREAM, inden Linx Legacy er dagens sidste modstander.

Dermed skal Sera slå tre af de nuværende seks bedste hold i POWER Ligaen tirsdag aften, hvis de skal tættere på overlevelse denne sæson.

Aftenen på streamen begynder og slutter i henholdsvis 3. division D og 3. division A. Mellem de to kampe er LosReyes' tre kampe.

Stillingen i POWER Ligaen er:

Sådan sender Dust2tv tirsdag aften:

  • 18:00 Danmark Luxera vs. Danmark Ølgod Efterskole 2 (3. Division D)

  • 19:00 Danmark LosReyes vs. Danmark Sera Esport (POWER Ligaen)

  • 20:00 Danmark LosReyes vs. Danmark Atlantic (POWER Ligaen)

  • 21:00 Danmark LosReyes vs. Danmark Brøndby eSport (POWER Ligaen)

  • 22:00 Danmark Rombus Esport vs. Danmark Obliviate Academy (3. Division A)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.