Sådan sluttede 1. division

Sidste spilledag for 1. divisionen er ovre. Dust2 giver dig her overblikket over konsekvenserne af dagens kampe.

Nu er kampene i 1. division overstået og holdene har fundet deres plads i tabellen. Ét hold rykker direkte i POWER Ligaen, mens bare ét hold rykker direkte ned til 2. division.

FG.Sharkgaming sikrede sig tidligere på dagen en billet til POWER Ligaen uden at skulle ud i at spille relegation, da de først smadrede Sørby Esport 16-1 og derefter fik en kneben sejr over Faceit Fiat 16-14.

Det betød, at de ikke længere kunne hentes af de andre tophold.

forsinket5 skal i 2. division

forsinket5 taber begge dagens kampe og forspilder dermed chancen for at blive i 1. division. Holdet skulle vinde mindst én kamp for at komme op på á point med AaB Akademi.

Da Spirit of Amiga tidligere på sæsonen blev diskvalificeret, skulle der kun findes én direkte nedrykker.

Disse hold skal spille om pladserne i POWER Ligaen

Falcons og Sera Esportoutfit har længe ligget med god afstand til forfølgerne, men der har på samme tid været lidt for langt op til FG.Sharkgaming på førstepladsen.

Det betyder, at de to hold kan se frem til at spille relegation mod Sera og AGF om to pladser i POWER Ligaen sæson 20.

I den anden ende af tabellen finder vi Sørby Esport og AaB Akademi, der skal spille om overlevelse i 1. divisionen. De to hold kunne realistisk set ikke nå op på ottendepladsen, men det var vigtigt at holde sig over forsinket5 og dermed direkte nedrykning.

Hvem de skal møde fra 2. division A og B vides ikke endnu, da divisionernes sidste kampe først bliver spillet den 23. marts.

Sæsonens bedst ratede spillere i 1. division blev:

  1. Leakz 1,32 (FG.Sharkgaming)

  2. Scr0b 1,29 (FG.Sharkgaming)

  3. bazzy 1,26 (Campus Vejle * Instinct)

  4. Boye 1,24 (FG.Sharkgaming)

  5. NoisH 1,16 (forsinket5)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.