Kan spille sig tilbage i top 6

Sashi har en enkelt kamp på programmet tirsdag aften, og her kan holdet spille sig tilbage i den sjove ende af POWER Ligaen.

En ny dag er over os, og efter mandagens kampe i POWER Ligaen røg Sashi ud af top 6, som er der, man skal ende, hvis man har forhåbninger om at havne i slutspillet.

Der er dog stadig mange kampe tilbage i sæsonen, og allerede tirsdag aften kan Sashi være tilbage i den sjove ende af tabellen.

Klokken 21:00 skal de nemlig i ilden mod Atlantic, som er et af holdene, der optager pladsen i top 6 og for nylig også skubbede Sashi ud af top 10 på POWER Rankingen.

I sæsonens første indbyrdes opgør mellem de to var det Atlantic, der snuppede de tre point efter en omgang overtid, men alexsomfan og co. har efterhånden fået rystet den dårlige sæsonstart af sig.

Foruden kampen fra POWER Ligaen har vi også et par opgør fra både toppen og bunden af 1. division på programmet.

Her kan SERA WiWi.host cementere førstepladsen, når de tager imod Catchii, der senere på aftenen spiller bundbrag imod KNTC.

Stillingen i 1. division er:

Tirsdag aften på Dust2tv lyder som følger:

18:00 - Danmark Espergærde Esport vs. Danmark LenzGeneration
19:00 - Danmark Borghavens Beskidtezte vs. Danmark SERA Nbgroup
20:00 - Danmark SERA WiWi.host vs. Danmark Catchii
21:00 - Danmark Atlantic vs. Danmark Sashi
22:00 - Danmark KNTC vs. Danmark Catchii

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.