brzer forlænger med MASONIC.

MASONIC forlænger med AWP-talent

Den danske organisation har sikret sig det 19-årige talent frem til 2023.

MASONICs AWP-spiller brzer forlænger sin kontrakt med den danske organisation frem til 2023.

Det skriver organisationen mandag aften på Twitter.

I denne anledning kommer det 19-årige talent selv til orde, hvor han blandt andet begrunder beslutningen om at forlænge med MASONIC med organisationens gode miljø samt den tillid, der udvises til spillerne.

Jeg har valgt at forlænge min kontrakt med MASONIC, fordi jeg føler at dette er det rette sted for mig. Ydermere giver organisationen mig alle de rigtige værktøjer til at udvikle mig som spiller og som person - de stoler virkelig på deres spillere. 

Jeg går meget op i at have et hold, der bakker hinanden op, og det gør vi her hos MASONIC, udtaler brzer i organisationens pressemeddelelse.

MASONIC har sikret sig en yderst træfsikker AWP-spiller, som i den seneste sæson af POWER Ligaen var blandt de allerbedste spillere i grundspillet. Her præsterede han den bedste AWP/R med sine 0.41, mens han også tilhørte toppen i first kills, K/D og rating.

Senest sejrede holdet i den lukkede kvalifikation til Elisa Invitational Fall, hvor de slog ex-QBF samt CEPTER BITSKINS på vejen. Næste gang de skal i kamp er således den 16. august, hvor Elisa Fall Regionals skydes i gang.

"Vi er glade for at kunne tilbyde ham en passende aftale"

Hos MASONIC glæder man sig naturligvis over kontraktforlængelsen med AWP-spilleren, der altså har bundet sig til organisationen frem til 2023.

brzer har udvist stor loyalitet både over for mig og MASONIC, derfor er vi glade for at kunne tilbyde ham en passende aftale. Det ønsker jeg at give alle spillere i MASONIC. Det handler om mere end bare CS, det handler om at bygge noget hvor spillerne kan være den bedste version af sig selv, fortæller blaq, der er medejer af organisationen samt holdets ingame leader.

Ifølge blaq og resten af MASONIC er brzer et af de mest spændende og bedste AWP-talenter i Danmark, der også bringer meget til holdet på flere fronter, og som bestemt er værd at holde øje med.

Ingame leader og medejeren af MASONIC sætter overfor Dust2.dk ord på brzer som både spiller og person ovenpå nyheden om kontraktforlængelsen.

Hans spillestil med AWPen er forfriskende og giver mange fordele i vores spil, fordi han er kreativ men samtidig skarp, når andre hold og spillere viser nye effektive plays. Han spiller kampene for at vinde, det er tydeligt at mærke. Jeg er bare glad for at vi har et hold omkring og bag ved Benjamin (brzer, red.) som kan støtte op om hans talent.

Udover spillet, så er Benjamin en god kammerat og det er altid sjovt at bruge tid sammen på serveren, og når jeg taber i fodboldgolf, afslutter blaq.

MASONIC består af:

  • Danmark brzer
  • Danmark blaq
  • Danmark kraghen
  • Danmark m4tt
  • Danmark Queenix
#1(Med 0 svar)
9. august 2021 kl. 22:43
daxy
Dust2 fantasy vinder
Guld Sæsonkort Sæson 16
HAN ER MIT IDOL
#2(Med 0 svar)
9. august 2021 kl. 23:02
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Tillykke!
#3(Med 0 svar)
10. august 2021 kl. 07:13
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Dejligt at se man satser på de unge! Tillykk til ham!
#4(Med 1 svar)
10. august 2021 kl. 11:22
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Dejligt at se folk holder fast i deres hold og ikke skifter hele tiden, men på en måde også farligt at skrive så lang en kontrakt. Der kan ske meget på ca 2 år, især i esport og hvis hans buyout er høj, så kan det måske ende med at skade ham. Håber han har haft nogle esport advokater eller lignende til at hjælpe ham.

Stort tillykke og ros til Masonic for at forlænge ham.
#5(Med 0 svar)
10. august 2021 kl. 17:58
blaqCSGO
MASONIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Intet er farligt i MASONIC, se bare Altekz... Og, det ved spillerne også godt. Vi ønsker kun det bedste for Benjamin og så længe han mener det er hos os så er det bare fedt :-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.