Chr1zN og resten af ESIMED har tre kampe på programmet tirsdag aften.

"Det kan uden tvivl blive bedre"

En ny spillerunde i 1. division venter tirsdag aften, og her har et af rækkens førerhold forhåbninger om at tage endnu en skalp i aftenens kampe.

POWER Ligaen og divisionerne er i fuld gang, og vi bevæger os nu ind i anden spilleuge.

Tirsdag står traditionen tro i 1. divisions tegn, og et af de hold, der igen denne sæson kæmper i divisionen er ESIMED, der blandt andet har brødreparret Chr1zN og Sukker på holdkortet.

Dust2.dk har fået en snak med førstnævnte før aftenens kampe, hvor ESIMED kan lægge sig i front af 1. divisionen.

Chr1zN fortæller, at de trods sejr i første kamp stadig ikke er der, hvor de gerne vil være.

Resultatmæssigt fik vi en fin start, men der er stadig meget, der skal arbejdes på.

Vi havde kun haft fred på holdet i ca. 1 uge da vi spillede første kamp, så det skaber naturligvis lidt uheldige situationer i visse momenter af kampen, siger Chr1zN og uddyber:

Her tænker jeg på vores kommunikation og reaktioner som hold. Dette skal vi først have på plads, før vi kommer til at performe, som vi gerne vil, lyder det fra Chr1zN.

ESIMED har i sæsonens hidtil eneste kamp taget tre point, efter de besejrede IGNITE 16-12. Derudover er det blevet til to default-wins, efter Spirit of Amiga blev diskvalificeret kort inden sæsonstart. Men trods den på papiret fine start, så er der meget mere i vente fra ESIMED, slår Chr1zN fast.

Det kan uden tvivl blive bedre. Både som hold, men også individuelt. Tre af os er stadigt meget unge og har meget at lære. Forstået på den måde at vi skal lære at højne vores bundniveau, så vi kommer til at have så færre udfald i kampene og med tiden blive bedre og bedre holdspillere, siger han.

Førerhold bliver en udfordring

Tirsdag aften har ESIMED så tre kampe på programmet. Først venter Faceit Fiat, derefter Bricksports, inden aftenen rundes af med kampen mod CV * Instinct. Og selvom de går efter sejren, så forventer Chr1zN sig stærk modstand af især rækkens nuværende førerhold.

Vi går ind til alle tre kampe med forhåbning om og tro på sejr, men vi ved også godt, at alle tre kampe blive vanskelige.

Jeg tror, at især Faceit Fiat kommer til at blive en udfordring, da deres spillestil virker meget "løs", og det kan være svært at counter, da de ikke spiller efter så fast et mønster - men det kan de også sagtens tillade sig på grund af deres individuelle niveau, siger han.

ESIMED kan følges på streamen klokken 20:00, når de brager sammen med Bricksports.

Tirsdag aften på streamen kan du se følgende kampe:

  • 18:00 - Sørby vs. Campus Vejle * Instinct

  • 19:00 - DREAM Alliance vs. Whois (2.Division)

  • 20:00 - ESIMED vs. Bricksports

  • 21:00 - Atlantic vs. LosReyes (POWER Ligaen)

  • 22:00 - Vildekaniner vs. RONALDESSI (3. Division)

#1(Med 2 svar)
18. januar 2022 kl. 17:42
tobiz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
mousesports
Guld Sæsonkort Sæson 16
Af en 15-årig virker Chr1zN som en der har en lys fremtid foran sig. Sukker på 13 år i 1.division. Vildt nok. GL. Måske Astralis Talent skal kigge lidt her :)
#2(Med 1 svar)
18. januar 2022 kl. 20:24
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De er vildt spændende begge 2.. Med god mentalitet er indtrykket.. Det er fandme sejt.. :) Ham der Sirah er fandme også vild :)
#4(Med 0 svar)
18. januar 2022 kl. 21:05
tobiz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
mousesports
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fuldstændig enig mr.clint!
#3(Med 0 svar)
18. januar 2022 kl. 20:36
sunco_
Guld Sæsonkort Sæson 15
Svar til #2: Ja der gjorde vi det meget godt i ESIMED, ved at hive dem ind.

det er et stærkt hold med stærke spiller som er værd at se på i fremtiden.
#5(Med 0 svar)
19. januar 2022 kl. 12:56
larzN
Chris ville være ustoppelig hvis han spillede 4:3 :)))))
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.