Tirsdag var en rigtig øv-dag for ESIMED, der tabte, tabte og tabte.

Hård aften for ESIMED

Tirsdag markerede endnu en aften i POWER Divisionernes tegn.

ESIMED havde alt at vinde forud for tirsdagens kampprogram i 1. Divsion.

De kunne således spille sig helt til tops, hvis resultaterne var de rigtige, men det gik alt andet end godt for det unge mandskab, der tabte alle deres kampe.

Nedturen begyndte allerede 19:00, hvor de tørnede sammen med Faceit Fiat på Nuke, hvor de tabte 11-16.

En time senere gik det så fra slemt til værre, da Bricksports viste sig som deres overmand med en 16-5-sejr og en gennemgående sportsligt svær aften blev rundet af med et 16-8-nederlag til Campus Vejle * Instinct.

Resultaterne betyder, at ESIMED i skrivende stund indtager en 5. plads i POWER 1. Division med 15 point op til Falcons, der lige nu bærer førertrøjen.

Stillingen i 1. Division:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.