Stem her: Hvem er Ugens Spiller?

Det er igen blevet tid til at kåre Ugens Spiller.

Første spilledag i POWER Ligaen er overstået, og det betyder, at derfor er det nu tid til at finde dén spiller, der var bedst i den seneste runde.

Der blev kun spillet tre kampe, men Dust2.dk har stadig fundet tre spillere, der udmærkede sig i deres første kamp i denne sæson.

En af disse er MistR fra Astralis Talent, som vandt den seneste sæson. Det niveau hev de også med ind i første kamp, hvor de uden problemer kørte XI over 16-5, hvilket især skyldtes den unge riffelstjernes præstation med 23 kills og en rating på 1.63.

MistR er dog ikke den eneste fra den kamp, som er blevet nomineret. Også XI's Scr0b har fundet vej til stemmesedlerne, da han leverede på et utrolig højt niveau, selvom det blev til et stort nederlag.

Sidst, men ikke mindst er Vster fra Atlantic blevet valgt. Han bar sit hold til en sikker 16-9-sejr over MASONIC Academy, da han leverede 31 kills og en rating på 1.68 i blot 25 runder.

Afstemningen denne gang lukker fredag formiddag klokken 10:00, så skynd dig at få stemt i bunden af denne artikel.

Vinderen kan se frem til fem kasser Red Bull.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.