PR1mE om fravalg: "Jeg ved, hvordan branchen er"

PR1mE er ikke bitter, forsikrer han.

POWER Ligaen er tilbage efter en uge med transfervindue, og mandag er der kampe på programmet igen.

Det bliver dog blot til en enkelt af slagsen, men det er den nervepirrende duel mellem Copenhagen Wolves og Sashi Esport.

I transfervinduet skete der også ting og sager hos nogle de to hold. En af de ting var, at Sashi valgte at sige farvel til Fessor for i stedet at hente PR1mE tilbage i folden, efter han blev bænket i slutningen af 2023.

Hovedpersonen selv er da også utrolig glad for, at han nu er tilbage hos de forsvarende mestre.

Det følelse super godt at være tilbage igen. Jeg har den sidste måneds tid brugt en masse tid på familie, venner, og andre ting, men jeg har virkelig trængt til at komme tilbage igen. Der kom pludselig en masse timer i dagligdagen, man pludselig skulle udfylde, fordi der ikke længere var otte timers træningsdage og en masse forberedelse, så jeg har nydt et kort pause, som jeg også tror, faktisk har gjort mig mere fokuseret på den nuværende sæson.

PR1mE blev bænket i december, da Sashi gik ud med store armbevægelser og hentede Fessor, b0RUP og niko.

Den unge dansker er dog ikke bitter over at være blevet valgt fra i første omgang, da han er klar over, at det er en del af gamet.

Det betyder absolut intet (at være blevet bænket red.). Jeg ved, hvordan branchen er, og nogle gange bliver man desværre valgt fra - det er en del af gamet. Jeg var super ærgerlig over situationen, da det skete, fordi jeg faktisk følte, at jeg var i en god fremgang, efter jeg havde fået HUNDEN som coach. At jeg bliver hentet tilbage er selvfølgelig et selvtillidsboost i form af, at Hunden stadig ser mig som en interessant spiller at have med ombord på deres nye lineup med b0RUP og niko.

Så der er ingen sure miner over, at jeg blev valgt fra. Jeg er tilbage for at gøre mit job endnu engang, slår PR1mE fast.

Sashi er startet sæsonen ud med fire sejre og tre nederlag, hvorfor holdet ligger nummer tre.

Inden sæsonen gik organisationen ind som forsvarende mestre og storfavoritter, og internt på holdet regner de da også med løfte trofæet endnu en gang.

Vi er nok det hold, som de fleste som ser som favoritter i den her sæson, og det kan være super nervepirrende at skulle opfylde, men jeg tror ikke, nogen af os er bange for at sige, at vi alle har en forventning om at vinde ligaen igen.

Sådan sender Dust2tv mandag aften:

  • 19:00 - Danmark Copenhagen Wolves vs. Danmark Sashi Esport

  • 20:00 - Danmark ICE Cream vs. Danmark Emerge Main

  • 21:00 - Danmark OIS eSport Main vs. Danmark junummer

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.