Det var en smilende Kristou, som Dust2.dk fangede efter kampen.

Kristou efter titelsejr: "Det er bare dejligt"

For anden sæson i streg blev Kristou og resten af Astralis Talent mestre af POWER Ligaen.

Astralis Talent løb med titlen i POWER Ligaen atter engang, efter de leverede et flot comeback på det tredje og afgørende map mod Atlantic.

Kort efter kampen fangede Dust2.dk holdets AWP'er, Kristou, der satte lidt ord på følelserne ovenpå sejren.

Det er super dejligt i kroppen lige nu. Det er super dejligt at vinde efter at være lidt bagud og lave comeback. Det er bare dejligt.

Mod slutningen af Mirage begyndte det ligne en titel til Atlantic, der var foran med 15-10, inden Astralis Talent kom tilbage og vandt i dobbeltovertid.

Selvom det så sort ud for en stund, holdte Astralis-mandskabet hovederne kolde.

Nej, jeg tror ikke, vi blev nervøse. Vi prøvede egentlig bare at holde hovedet koldt, og det var en lang dag. Det er egentlig bare, hvad der sker. Og så spillede Atlantic også godt.

Skal I lave hattrick?

Det håber vi på. Vi ses næste sæson.

POWER Ligaen vender tilbage engang efter sommerferien.

#1(Med 0 svar)
17. juni 2023 kl. 22:52
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
De er sgu gode.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.